Holdturnering standard-latin

Holdturnering lørdag den 11. Maj 2019

Kæreste dansere

 

I danseforeningen Salsa Latina - standard/latin afdelingen fortsætter vi successen fra sidste års venskabsturnering.

 

Vi afholder holdturnering lørdag den 11. Maj 2019, med turneringsstart kl. 12.00. Dørene åbnes kl. 11.00 i vores dansesal på Østervangsskolen, Astasvej 14, 4000 Roskilde, med mulighed for opvarmning. Dejligt sted, med højt til loftet og nyt gulv.

 

Der vil være holdturnering i både standard og latin.

Michael Kongsø kommer og tryller med musikken, Christian Strandberg kommer og dømmer og Mads Pedersen vil tage sig af beregningerne og styre slagets gang.

Entre for gæster og “heppere” 20 kr., betales ved indgangen.

Der er fri kaffe/the og kage til alle.

Vores fine "frivilligbar" sælger drikkevarer (øl, sodavand og vin), både under turneringen og ved middag/afterparty.

Efter turneringen vil der være mulighed for alle, både danserer, hepperer samt medlemmer at deltage i festaftenen med social dans og hygge fra kl. 18.00, ved at tilkøbe en spisebillet.

 

HUSK: Ved spisning skal I selv medbringe al service (for at lette arbejdet for de frivillige og holde prisen nede).

Tilmelding og priser:

 

Turnering pr. par - 200 kr. uanset om det er i standard, latin eller både standard og latin

 

Spisebillet pr. person – 175 kr. inkl. Entre – kaffe/the og kage

 

Tilmelding foregår på Salsa Latina’s hjemmeside her.

 

Vigtigt: ved tilmelding til turnering, vælger i den knap der passer til hvad i stiller op til. Sidste tilmelding d. 6. April 2019

 

Vi glæder os til at tilbringe en dejlig dag sammen med jer i Roskilde, med skønne dansetrin, spænding og hygge.

 

De bedste dansehilsner

 

Lene Skovbjerg og Britt Vittrup

Salsa Latina

Standard/Latin Afdelingen

 

Læs mere om selve afholdelsen af turneringen nederst på denne side

 

Spørgsmål kan stilles til Britt Vittrup på telefon 22 30 12 06 eller mail brittvittrup@hotmail.com

Klar til turnering:

Sidste år havde vi en fantastisk holdturnering og vi glæder os til at gentage succesen. Vi laver et par ændringer i forhold til sidste år for at gøre det mere spændende og socialt - og let at tilmelde sig, for nu skal man bare have en standard- og/eller en latinpartner!

 

Parret melder sig individuelt til holdturneringen i standard og/eller latin. Du kan have en forskellig partner i standard og i latin. Et par kan bestå af mand-kvinde, kvinde-kvinde og mand-mand.

 

Der er ingen bestemte tøjkrav til turneringen.

 

Du får dit deltagernummer på tuneringsdagen. Dette placeres synligt på ryggen af den, der danser herre eller af en af danserne, hvis parret skifter føring i løbet af dansen.

 

Hallen og gulvet bliver åbnet en time før turneringsstart, hvor der bliver spillet blandet musik og I får mulighed for at varme op få prøvet gulvet.

 

Turneringsforløb:

Præsentationsrunde: Her får dommeren for overblik over parrenes dans i standard-kvalifikationsdansene (vals, tango og quickstep) eller latin-kvalifikationsdansene (cha cha cha, rumba og jive)

Vurderingsrunde i kvalifikationsdansene: På baggrund af dommerens markeringer rangerer turneringslederen parrene i fire rækker efter niveau med lige mange par i hver. Dansere på rutineniveau kan forvente at bliver kategoriseret som 1-par, dansere på øvet niveau som 2-par, letøvede par som 3-par og begynderpar som 4-par.

 

Lodtrækning:

Holdene bliver sat sammen ved lodtrækning bestående af fire par fra hver sin række.

 

Holdpræsentationsrunde uden bedømmelse.

Standardfinale

1-parrene danser mod hinanden: tango, wienervals og slowfox

2-parrene danser mod hinanden: vals, slowfox og quickstep

3-parrene danser mod hinanden: vals, tango og quickstep

 

Latinfinale

1-parrene danser mod hinanden: samba, rumba, jive

2-parrene danser mod hinanden: cha cha cha, rumba, jive

3-parrene danser mod hinanden: cha cha cha, rumba, jive

4-parrene danser mod hinanden: cha cha cha, rumba, jive

 

Der er en til flere dommere som står på sidelinjen, samt en turneringsleder, som står for at alt går rigtigt til. Turneringslederen bestemmer slagets gang og instruerer dommerne i hvilke kvaliteter ved jeres dans, der vægter i bedømmelsen. Husk at træne i at gå på og af gulvet samt at bukke/neje, for dommerne bedømmer jer, så længe I er på gulvet!

 

Vær opmærksom på speakeren, der løbende fortæller hvad I skal gøre og kommer med info omkring turneringen også hvis der er ændringer i programmet. Det er speakeren, der kalder jer på gulvet med jeres nummer, så husk derfor dette.

 

Hvis I har spørgsmål, så skriv eller ring til Niels Henrik (nielshenrik@hotmail.com) 29910602

 

 

Salsa Latina c/o Iben Blum, . Tlf.: 29663307 CVR 31544696