Om os

Om Salsa Latina

Ideen til Salsa Latina udsprang i 2001 fra en lille gruppe borgere i Roskilde, der var interesserede i latinamerikansk kultur. Det startede lidt som en madklub, men hvad er latinamerikansk kultur uden dans?

Vi fandt derfor hurtigt en ung latinamerikansk fyr, der ville undervise os lidt i salsa søndag eftermiddag. Med årene har dansen grebet om sig og Salsa Latina er nu en regulær danseforening med ca. 500 aktive medlemmer fordelt

på 14 - 20 dansehold.

 

Foreningen bygger udelukkende på frivillig, ulønnet arbejdskraft fra især bestyrelsen, men også de ordinære medlemmer. Det er frivilligheden der bærer værket, hvilket har gjort Salsa Latina til Danmarks største salsaforening. Det betyder, at når du er medlem, er du en del af det. Foreningen er afhængig af, at man som medlem byder ind, hvis man har ressourcer og overskud til at gøre en forskel.

 

Vi er en meget social forening, hvor alle hurtigt lærer hinanden at kende, via dansen og ikke mindst gennem de utallige sociale arrangementer, som løber af stablen året rundt.

Vi lægger ikke kun vægt på dansen, men også på det at få et godt socialt danse-netværk.

 

Foreningen er medlem af DGI, hvilket betyder at vores medlemmer kan få tilskud i forskellige sammenhænge.

 

Vi har ugentlige salsa dansehold i seks niveauer og ud fra interesse fra medlemmerne, er der også udsprunget vores populære Ballroom og standard/latin hold i 5 niveauer. Holdene bliver sammen sat 2 x årligt og vi gør vores bedste for at få alles ønsker opfyldt.

 

Undervisningen foregår i en afslappet og humoristisk atmosfære, på Hedegårdens skole og på Gråbrødre skole

 

Ud over den faste undervisning, har vi utrolig mange aktiviteter og medlemsfester i løbet af året, som man som medlem deltager billigt eller gratis i.

For at læse mere, klik på links i banneret.

 

Se mere under undervisning - og tilmeld/betaling.

 

I undermenuerne kan du læse om bestyrelsen, udvalg, vedtægter mm

 

Salsa Latina c/o Iben Blum, . Tlf.: 29663307 CVR 31544696