Jubilæumsfejring på Stændertorvet
Salsa Latinas officielle 25-års jubilæum
– kom og dans med os lørdag d. 2. maj på Stændertorvet 💃🕺
Vi fejrer 25 fantastiske år med dans, fællesskab og glæde – og du er inviteret!
Kom ned på Stændertorvet og vær med til en farverig dag fyldt med rytmer, smil og god energi midt i Roskilde. Vær med til at vise Roskilde, hvilken fantastik dansefamilie vi er.
Uanset om du elsker at danse eller bare vil nyde stemningen, er der plads til dig. Tag venner, familie eller naboen under armen og vær med til at gøre dagen helt særlig.
📅 Dato og tid
2. maj kl. 12.00
📍 Sted
Stændertorvet, Roskilde Bymidte
👗 Tøj
Har du lyst, så kom gerne i farverigt tøj gerne i dansestil. Jo mere liv og farve, jo bedre stemning.
🎶 Program
Kl. 12.00: Intro til bachata + opvisning med Birgitte & Emiel
Kl. 13.00: Opvisning med Fernando & Josefine
Kl. 13.10: Fællesdanse, hvor alle kan være med
Når dansen slutter, fortsætter hyggen for dem, der har lyst – måske med en øl eller sodavand i parken eller i Ibens have afhængig af, hvor mange vi bliver.
Vi glæder os helt vildt til at se jer og fejre dagen sammen ❤️