Tilmelding

 

Velkommen til sæson 2025/2026 hos Salsa Latina i Roskilde

Velkommen til vores nye dansesæson, for både gamle og nye dansere. Vi glæder os alle helt vildt til at komme i gang. Vores program for 2025/2026 er:

Vi har fast undervisning i flere stilarter: salsa, bachata, son, kizomba og standard/latin. Se alle hold.

Vi danser i lokaler på forskellige skoler i Roskilde. Se hvor vi danser.

 

For at modtage danseundervisning hos Salsa Latina i Roskilde, samt deltage i vores mange arrangementer, skal du være medlem af vores forening.
Medlemskontingent koster kr. 75,- pr. år og løber fra 1. maj til 30. april.

Tilmeld dig foreningen eller forny dit medlemskab.

 

Problemer med tilmelding?

 

Start med at læse vejledningen her på siden, det er en stor hjælp for os frivillige der står bag det hele.

Har du derefter stadig spørgsmål eller rettelser til indholdet i holdtilmelding så kontakt: Iben@salsalatina.dk eller Britt@salsalatina.dk (standard/latin). 

 

Tilmelding dans - Vejledning

Medlemskab

Du skal være medlem af foreningen for at kunne tilmelde dig danseundervisning.

Sådan tilmelder du dig

  • Find det ønskede hold her på siden
  • Tryk på “Tilmeld” og derefter “Venteliste”
  • Indtast dine oplysninger

Du er selv ansvarlig for at holde din profil opdateret – især mailadresse og telefonnummer.

Login

Log ind på din profil via medlemslogin.

Venteliste og pladsfordeling

Når du tilmelder dig, bliver du sat på venteliste. Det betyder, at din tilmelding er registreret.

Vi optager løbende deltagere, så antallet af leaders og followers passer sammen – efter princippet først til mølle.

Er der plads på holdet til dig, modtager modtager du i løbet af august en mail med betalingslink.

Tilmelding med dansepartner

  • Hvis du tilmelder dig sammen med en dansepartner, er du sikret en plads, hvis I begge har det rette niveau til holdet
  • Hvis din partner stopper i løbet af sæsonen, skal du selv finde en ny partner på samme niveau, ellers må du også stoppe.
  • Hvis instruktøren eller I selv vurderer, at niveauet ikke passer, skal I begge rykke ned på et lavere niveau.
  • Husk at tilføje din(e) dansepartner(e) i din medlemsprofil (fx Dansepartner 1: Hans på T1, Dansepartner 2: Anders på Bachata begynder).

Tilmelding uden dansepartner

  • Hvis du tilmelder dig uden partner, står du på venteliste, indtil en passende leader eller follower melder sig.
  • I bliver sat sammen efter jeres placering på ventelisten. Vi kan ikke garantere match i alder eller højde.
  • Hvis instruktøren vurderer, at du ikke har det rette niveau, bliver du flyttet til et lavere niveau.

Endelig tilmelding og betaling

Når du får tilbudt en plads, modtager du en mail med et betalingslink.
Klik på linket, log ind og betal for holdet.

Virker linket ikke?
Log ind på din profil via medlemslogin, gå til “Hold”, og betal med Dankort/eDankort for at bekræfte din plads.