Salsa Latina
Bachata improver (søndag)
Bachata improver (søndag)
Du skal være medlem af Foreningen Salsa Latina for at tilmelde dig hold.
Meld dig ind her og tilmeld dig Bachata improver på knappen nedenfor.
På alle hold udover begynderholdet bliver der foretaget vurdering af niveau ved tilmelding for at sikre ensartet niveau på holdene og en god danseoplevelse for alle.
Sæsonen starter søndag d. 13. september 2026
Dag: Søndag kl. 15.30 - 17.00
Instruktør: Emiel Luck + Birgitte Hoffmann
Holdansvarlig: Birgitte Hoffmann
Dansested: Østervangsskolen, Astersvej 15, 4000 Roskilde
Dansegange: 24
Om Bachata improver
Du skal tilmelde dig Bachata improver, hvis du har gået på vores bachata begynderhold eller tilsvarende hold 1 års tid andetsteds. Du skal føle dig fortrolig med de grundlæggende trin, teknikker og variationer i bachata, da improver bygger videre på disse frem mod letøvet niveauet. Vi introducerer enkle body movements, så du efter sæsonen kan beslutte, om du ønsker at fortsætte med bachata sensual eller gå moderna-vejen uden body movements på letøvet niveau. Man kan sagtens tage holdet flere gange og derved få mere overskud og sikkerhed i sin dans.
Det er muligt at danse med fast partner, hvis man ønsker dette.
Tilmelding
- Når du tilmelder dig, kommer du på venteliste. Det betyder, at din tilmelding er registreret. Vi sætter jer løbende på, så det går lige op med leaders og followers. Først til mølle.
- Hvis du tilmelder dig med en partner, skal I hver især tilmelde jer og begge under jeres profil angive dansepartneren. Læs nye regler for tilmelding som par.
- Vi giver dig besked, om der er plads på holdet ultimo august. Herefter frigives betaling.
- Du betaler for 24 gange, men der er skemalagt 26 gange, så der er mulighed for 2 aflysninger i løbet af sæsonen fx ved sygdom eller ferie.
- Tilmeldingsfrist er hurtigst muligt
For mere information omkring underviser, og hvor vi danser, besøg da vores holdoversigt.
Om instruktørerne
Birgitte og Emiel deler en stor fælles passion for både at danse og undervise i Bachata og lægger stor vægt på, at det skal være sjovt både at danse og gå til undervisning. Der skal være plads til grin og nærvær. Fællesskabet er vigtigt, så der er plads til alle.
De har siden januar 2022 undervist sammen på alle niveauer i Bachata hos Salsa Latina. Inden da underviste de et par år hver for sig.
Som undervisere har de fokus på korrekt teknik, så Bachata kan føres og følges på det sociale dansegulv med forskellige partnere. Det er derfor vigtigt, at det fælles "sprog" er i orden, så dansen ikke kun fungerer i undervisningen. De underviser også i at skabe tryghed i dansen – både for sig selv og sin partner – så alle får en god oplevelse både i undervisningen og på dansegulvet.

