Salsa Latina

Bachata Moderna - letøvet (torsdag)

Bachata Moderna - letøvet (torsdag)

Normalpris 1.200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 1.200,00 DKK
Udsalg Udsolgt

Du skal være medlem af Foreningen Salsa Latina for at tilmelde dig hold. 

Meld dig ind her og tilmeld dig Bachata Moderna letøvet på knappen nedenfor

På alle hold udover begynderholdet bliver der foretaget vurdering af niveau ved tilmelding for at sikre ensartet niveau på holdene og en god danseoplevelse for alle.

 

Tilmeld

Sæsonen starter torsdag d. 10. september 2026

Dag: Torsdag kl. 19.35 - 20.55
Instruktør: Emiel Luck + Birgitte Hoffmann
Holdansvarlig: Birgitte Hoffmann
Dansested: Hedegårdenes Skole, Københavnsvej 34, 4000 Roskilde
Dansegange: 24

Om Bachata Moderna letøvet
Bachata Moderna letøvet er for dig, der har danset nogle år og har styr på rytmen og de teknikker og variationer, som gennemgås på bachata improver. Du har nu overskud til at lære lidt mere udfordrende kombinationer, som kan bruges på dansegulvet. På Bachata Moderna letøvet har vi mindre fokus på body movements og mere på at lære små, lækre kombinationer, tips og tricks samt flow rundt på gulvet. 

Vi arbejder med korrekt danseteknik, ramme og musikalitet, som gør det muligt at have en sjov dans på det sociale dansegulv. Det er et hold, som kan tages mange gange, da vi ikke kører med faste variationer, men hele tiden sætter elementerne sammen på nye måder.

Det er muligt at danse med fast partner, hvis man ønsker dette.

OBS: Hvis du ønsker bachata med mere fokus på sensual movements, kan vi anbefale Bachata Sensual letøvet om torsdagen.

Tilmelding

  • Når du tilmelder dig, kommer du på venteliste. Det betyder, at din tilmelding er registreret. Vi sætter jer løbende på, så det går lige op med leaders og followers. Først til mølle.
  • Hvis du tilmelder dig med en partner, skal I hver især tilmelde jer og begge under jeres profil angive dansepartneren. Læs nye regler for tilmelding med partner.
  • Vi giver dig besked, om der er plads på holdet ultimo august. Herefter frigives betaling.
  • Du betaler for 24 gange, men der er skemalagt 26 gange, så der er mulighed for 2 aflysninger i løbet af sæsonen fx ved sygdom eller ferie.
  • Tilmeldingsfrist er hurtigst muligt

For mere information omkring underviser, og hvor vi danser, besøg da vores holdoversigt.

Om instruktørerne
Birgitte og Emiel deler en stor fælles passion for både at danse og undervise i Bachata og lægger stor vægt på, at det skal være sjovt både at danse og gå til undervisning. Der skal være plads til grin og nærvær. Fællesskabet er vigtigt, så der er plads til alle.  

De har siden januar 2022 undervist sammen på alle niveauer i Bachata hos Salsa Latina. Inden da underviste de et par år hver for sig.  

Som undervisere har de fokus på korrekt teknik, så Bachata kan føres og følges på det sociale dansegulv med forskellige partnere. Det er derfor vigtigt, at det fælles "sprog" er i orden, så dansen ikke kun fungerer i undervisningen. De underviser også i at skabe tryghed i dansen – både for sig selv og sin partner – så alle får en god oplevelse både i undervisningen og på dansegulvet. 


Se komplette oplysninger